Der findes mange forskellige hunderacer, som alle har forskellige kompetencer – nogle er gode og rolige familiehunde, mens andre har en næse for jagt. Især markedet for jagthunde er stort, så derfor er det helt forståeligt, hvis du har svært ved at finde rundt i det. Læs med her og få tre eksempler på gode jagthunde, som du med garanti vil elske at have med på en jagt. 

Jack Russel-terrier 

En af de mest populære hunde, der bliver brugt af danskerne, når det kommer til jagt, er den fine Jack Russel-terrier. Denne hunderace er enormt social og aktiv, og har derfor også rigtigt godt af at komme ud i skoven og få lov til at få jord og anderledes terræn under poterne. Når det kommer til selve jagten, er Jack Russel-terrieren meget dedikeret og stabil – dette gør det også lettere for dig som jæger at samarbejde med din hund om jagten. Læs meget mere om den skønne Jack Russel Terrier på nettet

Korthåret hønsehund

Den Korthårede hønsehund er endnu en af de hunde, der er yderst populær, når det kommer til jagt. Den korthårede hønsehund har et meget højt og muskuløst udseende, hvilket også er med til at den har en væsentligt stor kraft og udholdenhed. For mange jægere er er den korthårede hønsehund en sand drøm. Denne hunderace har nemlig et roligt og stabilt sind, samtidig med at den har et formidabelt jagtinstinkt. Med den rette træning som hvalp kan den korthårede hønsehund ikke kun blive en dejlig familiehund, men også den helt rette makker til din jagttur. 

Gravhund

Gravhunden er på mange måder både den bedste lille jagthund samtidig med, at det er den perfekte familiehund. Gravhunden kan hurtigt kendes på den kropsbygning – den har nemlig enormt korte ben i forhold til andre hunde, og er derfor også meget lav. Derudover har den en meget lang torso, med et lille hoved og en spids næse. Dette er også en af grundende til at den er perfekt for dig som jæger at have med på jagt. Gravhunden har nemt ved at gemme sig i diverse former for terræner grundet dens størrelse, og den kan derfor også hurtigt løbe ud og hente det nedlagte dyr. De korte ben gør det også let for gravhunden at trænge ind i diverse grævlinger- og rævegrave. Hvis du søger en hund, der kan lidt af det hele, og som kan blive din trofaste makker når du skal på jagt, er gravhunden lige noget for dig!