Går I med tankerne om at få jer en hund, der passer godt ind i familien, så skulle I måske læse lidt om en Engelsk Bulldog. En Bulldog er måske ikke det første, man tænker på, når man tænker familiehund. Det er dog en kæmpe misforståelse, for den engelske bulldog egner sig perfekt som familiehund. Den er sød og loyal, men kan godt være en smule stædig. Det kan man dog sagtens træne. Hvis du leder efter den perfekte hund til familien, så læs mere her.

Personlighed

Den engelske bulldog er en sød og hengiven hund. Som udgangspunkt adlyder den gerne sin ejer, og har været avlet som familiehund i over 100 år. Den sætter stor pris på afslappende øjeblikke i familien. Denne race har et mindre behov for fysisk aktivitet end nogle andre hunde. Man kan derfor nøjes med at lufte hunden på en gåtur ca. 2 gange om dagen. Den er legesyg og aktiv som hvalp, men som årene går, bliver den mere doven. Racen er korthåret, og den kræver altså mindre pleje af pelsen end langhårede hunde. Den fælder også mindre end mange hunde. Hunden er oftest mere kærlig end den er aggressiv. Derfor fungerer den heller ikke super godt som vagthund. 

Træning

Den engelske bulldog har brug for god træning og opdragelse. Den kan nemlig godt have en mere aggressiv side, hvis den ikke bliver trænet godt. Det er vigtigt, da den godt kan være stædig og svær at styrer, medmindre man opdrager den og træner den i lydighed. Det er også meget vigtigt at socialiserer hunden. Den kan nemlig godt være let at provokere og dermed være aggressiv over andre hunde eller endda mennesker. 

Den skal trænes til at kunne være sammen med børn. Dette skyldes, at børn har sværere ved at opfange hundens grænser, hvilket er vigtigt især ved en hund, der let bliver provokeret. Får hunden dog god træning og opdragelse som hvalp, kan den blive meget lydig. Det kan være svært at træne hunden som voksen. 

Allergier

Hunden hører ikke til de allergivenlige racer. Når det er sagt, er hunden som nævnt korthåret og fælder mindre. Derfor er den mere allergivenlig end langhårede hunde, og hvis man er god til at børste hunden udendørs, kan man også mindske allergiproblemerne. Dog er det vigtigt, at man altid opsøger en læge, hvis man har allergier eller formoder, at man har allergier i familien.