Mange bruger deres penge i dyre domme på at købe ophold i diverse wellness-centre, men i virkeligheden ligger det bedste wellness-sted lige udenfor din hoveddør. Hvis man er en af de heldige, som har en have, der følger med til boligen, så læs med her om hvordan du opnår et perfekt afslapningssted.
Invester din fritid i haven
Når man kommer hjem fra arbejdet, kan man nemt være tilbøjelig til at lægge sig i sofaen, smække benene op og sætte noget på i fjernsynet. Her vil der så gå nogle timer, før man indser, at der også skal laves mad og efter det, er dagen faktisk ovre.
Det behøver dog ikke at være sådan. Kroppen har nemlig langt bedre af at komme ud i haven, få noget frisk luft og få rørt sig en smule. Havearbejde er faktisk en ret god form for motion, så hvis man ikke lige føler for en løbetur eller en træning i fitnesscenteret, så er en time i haven mindst lige så godt.
Man kan eventuelt have nogle projekter, som man kan gå og hygge sig med. Man kunne lave et nyt bed, hvor man her så skulle få brug for nogle nye planter.
Der findes mange gode plantecentre rundt omkring i landet, et eksempel ville være Plantecenter Fyns udvalg af planter. Det kan sagtens betale sig både at investere sin fritid og nogle af sine penge i haven, fordi det giver så godt igen på den mentale front.
Oplev mindfulness på et højt plan
Når man går ude i haven og lægger sin fritid og kræfter i det, vil man opdage, hvor meditativ en oplevelse det er. Man er så fokuseret på at løse de mange opgaver, som kunne være ude i haven, at man faktisk helt glemmer at tænke nogle andre tanker.
Folk udøver mindfulness på mange forskellige måder. Der er ingen rigtige og forkerte måder at gøre det på, men for den person, som har svært ved at sætte sig ned og tømme hovedet, så vil en tur i haven være mindst lige så effektiv.
Omfavn forandringen i dig
Når man begynder at bruge sin tid på andet end de tidskonsumerende elementer i vores hverdag, som egentlig ikke tilføjer så meget til os som mennesker, så vil man opleve en forandring.
Det kan godt være, at man ikke oplever den med det samme, men den kommer lige så stille. Man vil opleve at have følelsen af mere tid, et større overskud og måske endda en bedre evne til at håndtere opgaver under pres.
Der findes derfor mange fordele ved at begynde at benytte din have som dit eget personlige afslapnings- og fritidssted. Det er blot nogle af de mange eksempler som kan forekomme.